Børnekirke - for børn i 0. kl. til og med 6. kl.
Her kan du under gudstjenesten komme med til leg og sjov, bøn og fordybelse. Vi gør bibelhistorierne spændende og relevante for børnene, så de bliver fortrolige med kristendommens grundlæggende indhold.
Minikirke - for børn i alderen 2 - 6 år
I Minikirke får dit barn en god oplevelse med at komme i kirke. Kirken er nemlig også deres! Til Minikirke er der en god atmosfære med tryghed og tillid. Vi formidler den kristne tro til børnene på forskellige måder gennem året.
I kirken har vi også et Legerum med Lego, bøger og andet legetøj. Her har du som forælder mulighed for at sætte dig sammen med de mindste børn.
Legegruppe
Vi er et fællesskab af hjemmepassere med børn i alderen 3 - 6 år. Vi mødes fast hver mandag formiddag udenfor og hver onsdag formiddag i Vejle Oase Kirkes lokaler. Vi har to faste mødedage for at styrke børnenes relationer med hinanden. Lokationen udenfor om mandagen skifter fra uge til uge, og derfor kan du kontakte Belinda på mobil nr. 93 85 99 75, hvis du gerne vil være med.
Mandag- og onsdagssamlingerne står også i kalenderen.